Fakta om kaviar & rogn sammenlignet med tang caviar
Her er en gennemgang af forskellige typer caviar / rogn og hvordan vores tang caviar kan bruges istedet.
Stenbiderrogn versus tang kaviar
Fakta om stenbideren og stenbiderrogn:
Det latinske navn for stenbideren er: Cyclopterus lumpus. Fisken fanges ved grønlandske, norske, islandske og canadiske kyster.
Størrelsen på fisken er op til 65 cm lang, og den vejer op til 5 kilogram. Stenbideren (kvabsoen) kan bære mellem 100.000-200.000 æg.
Størrelsen på stenbiderkaviaren er ca. 1,5mm. Så rognen er blandt de mindre typer af caviar.
Farven på rognen er naturligt lyserød. I industrien bliver kaviaren farvet, inden den bliver solgt til supermarkederne. Oftest farves rognen sort eller rød, men den findes også i farverne orange, gul eller grøn. Farven er den man kan se smitte af på f.eks. æggemaden – særligt kendt fra den sorte stenbiderrogn.
Smagen er saltet og en smule fiskesmag. Den popper fint i munden og smager frisk.
Hvordan bruges stenbiderrognen? Den bruges i vid udstrækning til forretter, canapéer mm. I nogle lande bruges kaviaren i pasta- og fiske-retter.
Der er problemer med bestandene af stenbider!
Fangsten af stenbider er dalende på grund af en faldende bestand. Dette har medført, at WWF har rødlistet stenbideren i flere lande og anbefaler man spiser den med omtanke. Se deres rapporter her: WWF Seafood guide!
Vores alternativ:
Vores erstatning til stenbiderrogn er Cavi·art®. Vores produkt ligner stenbiderrogn og kan nemt erstatte den – i dit køkken, i industrien eller på restauranten. Tang kaviar er det bæredygtige alternativ til stenbiderrogn.
Vores tang-kaviar har en række fordele i brug sammenlignet med stenbiderrogn. Læs mere om det her:


Lodderogn / masago versus tang kaviar
Fakta om lodden og lodderogn/masago:
Det latinske navn for lodden er: Mallotus villosus. Fisken fanges ved grønlandske, norske og islandske kyster.
Størrelsen på fisken er 11-20 cm, og den vejer mellem 25-50 gram. Lodden kan bære mellem 6.000-30.000 æg.
Størrelsen på lodderognen er ca. 0,5mm. Rognen er blandt de mindste typer af caviar, som bliver brugt.
Farven på rognen er naturlig hvidlig/gullig. Kaviaren bliver typisk farvet inden den bliver solgt til supermarkeder og restauranter. Lodderognen bliver farvet sort, rød, gul, orange eller grøn.
Hvordan bruges lodderogn? Oftest anvendes rognen til produktion af masago – en kaviar som er meget brugt til sushi. Loddecaviar anvendes også i industrien til f.eks. tarama eller tubecaviar. Derudover bruges rognen som erstatning for stenbiderrogn, da det er en billigere råvare.
Smagen er saltet og har en smule fiskesmag – masago tilsættes risbrændevin, edikke og sukker. Den har en sprød tekstur.
Bestanden af lodder ser ud til at være faldende, hvilket er kritisk for andre fiskebestande, da lodden er vigtig føde for større rovfisk bl.a. torsken
Vores alternativ til lodderognen:
Vi har en bæredygtig erstatning for lodderognen. Tosago® kan erstatte masago, versionen af lodderogn, som bruges til sushi. Cavi·Art® produkter kan erstatte lodderogn i industrien og i supermarkedet.
Vores tang-kaviar har en række fordele i brugen sammenlignet med lodderognen. Læs mere om det her:
Fakta om Torskerogn versus tang kaviar.
Det latinske navn for torsken er: Gadus morhua.
Størrelsen på fisken er 40-80 cm og den vejer op helt op til 30 kilo, men vejer ofte 6-7kg. Torsken bære omkring 1.000.000 æg.
Størrelsen på torskerognen er ca. 0,5mm. Rognen er blandt de små typer af caviar, som bruges.
Farven på rognen er naturlig pink.
Hvordan bruges torskerogn? Torskerogn bliver enten solgt på dåse eller i industri produktioner til forskellige blandinger.
Smagen er lettere salt og en snert af hav.
Torsken er presset bl.a. pga. klimaforandringerne. Dette betyder, at der er områder, hvor EU nu har forbudt torskefiskeriet.
Vores alternativ til torskerogn:
Til erstatning for torskerogn har vi udviklet en særlig version af Cavi·Art® – den er mindre i størrelsen og har en flot lyserød farve. Produktet er naturligvis bæredygtigt.
Der forbruges meget torskerogn til tubecaviar – i samarbejde med en svensk partner har vi udviklet et vegansk alternativ til Kalles kaviar!


Fakta om Flyvefisk og tobiko versus tang kaviar.
Det latinske navn for flyvefisken er: Exocoetidae.
Størrelsen på fisken er op til 30 cm og den kan veje op mod 1 kilo.
Størrelsen på flyvefiskerognen er ca. 1,5mm.
Farven på rognen er naturligt pink.
Hvordan bruges flyvefiskenrogn? Den bliver anvendt til sushi under navnet tobiko – dog er det et meget dyrt produkt, og derfor er det kun de bedre sushi restauranter, der bruger tobiko.
Tobiko er sødlig i smagen, da den tilsættes sukker og mirin. Den er fantastisk sprød og lækker på sushi.
Vores alternativ til tobiko:
Vi har udviklet Tosago®. Det er et plante-baseret bæredygtigt alternativ til tobiko. Vores produkt er nem at arbejde med og findes i en række flotte farver.
Fakta om sild og silderogn versus tang kaviar.
Det latinske navn for silden er: Clupea harengus.
Størrelsen på fisken er normalt 17-25 cm, og den kan veje op mod 1 kilo, men typisk 175-400 gram.
Størrelsen på silderogn er ca. 0,5mm.
Farven på rognen er naturlig hvidlig. Rognen farves ofte inden den sælges i supermarkeder eller til restauranter.
Hvordan bruges silderogn? Den bruges som en billigere erstatning for stenbiderrogn og sælges farvet i supermarkeder. Yderligere er den populær i industrien pga. den lave pris.
Smagen på silderognen er saltet og fersk.
Vores alternativ til silderogn:
Vi producerer en mindre udgave af Cavi·art®. Produktet er et vegansk bæredygtigt alternativ til silderogn. Vil du teste produktet i din produktion? Så kontakt os.

Fakta om laks og lakserogn versus tang kaviar.
Det latinske navn for laksen er: Salmo salar
Størrelsen på fisken er op til 160 cm og vejer omkring 20 kg.
Størrelsen på lakserogn er ca. 4-5 mm og er blandt de største fiskerogn.
Farven på rognen svinger – den kan være alt fra gullig til orange og helt mørkerød.
Hvordan bruges lakserogn? Den bruges for at give en kraftig, fed og lækker smag til anretninger. Produktet er meget udbredt i retail og foodservice.
Vores alternativ til lakserogn:
Vi har udviklet to udgaver til erstatning for lakserogn: Ket·art® og en særlig udgave af Cavi·art®. Produkterne er begge bæredygtige alternativer til lakserognen.
Vores produkter har olie i sig for at give samme fornemmelse, som når man spiser lakserogn.
Fakta om ørred og ørredrogn versus tang kaviar.
Det latinske navn for laksen er: Salmo trutta.
Størrelsen på fisken er normalt 30-40 cm og den vejer omkring 5-6 kg.
Størrelsen på ørredrogn er ca. 3 mm og er blandt de største fiskerogn.
Farven på ørredrogn er glansfuld orange.
Hvordan bruges ørredrogn? Den bruges for at give en kraftig, fed og lækker smag til anretninger. Den bliver ofte brugt som et billigere alternativ til lakserognen. Produktet er meget udbredt i retail og foodservice.
Vores alternativ til ørredrogn:
De produkter vi har udviklet som alternativer til lakserogn: Ket·art® og en udgave af Cavi·art® er også alternativer til ørredrognen.

Fakta om stør og ægte kaviar versus tang kaviar.
Det latinske navn for belugastøren er: Huso huso.
Størrelsen på fisken er normalt 140-330 cm, og den kan vejer 19-264 kg. Så det er en fantastisk stor fisk
Størrelsen på ægte kaviar er ca. 1,5mm.
Farven på rognen kan være alt fra gylden til grønlig og har et fantastisk farvespil.
Hvordan anvende sægte kaviar? Det er en helt særlig delikatesse, som gerne skal nydes uden alt for meget andet – gerne med et glas champagne. Smagen er cremet, intens og ekstrem lækker.
Vores alternativ til ægte kaviar:
Vi har udviklet en særlig udgave, vi kalder Belug·art®. Den er større end vores normale Cavi-art® og har en mere intens smag.
Fakta om heltling og löjrom versus tang kaviar.
Det latinske navn for heltlingen er: Coregonus albula.
Størrelsen på fisken er normalt 10-20 cm.
Størrelsen på löjrom er ca. 1,5mm.
Farven på rognen er orange med en mørkere plet i midten.
Hvordan bruges löjrom? Det er en delikatesse, der særligt nydes i Sverige. Den bruges gerne til forretter eller til fiskeanretninger.
Smagen på löjrom er fersk og fed. En delikatesse.
Vores alternativ til löjrom:
Vi har udviklet en særlig udgave vi kalder Ket·art®. Produktet er vegansk og har en smule olie for at give samme oplevelse, som når man spiser löjrom.


Fakta om vores tang kaviar – Cavi·art®.
Hvor kommer tangen fra? Vi får bæredygtigt høstet tang hjem fra de franske og norske kyster.
Vi skaber vores tang-kaviar produkter i Danmark på vores egen produktion i Herning.
Vores Cavi·art® produceres i størrelser fra 0,5mm – 5mm.
Vores tang-kaviar bliver farvet med naturlige farvestoffer. Vi laver sort, rød, gul, grøn, orange og mange flere.
Vi har mange forskellige smagsversioner tilpasset diverse markeder og formål.